Myggenet: Hold myggene på god afstand

Myggenet til udeliv (Foto: EventyrSport.dk)
Skal du ud og rejse til mere eksotiske steder i verden, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke forskellige sygdomme og farer der lurer. Det er dumt at spilde kostbar ferietid på at ligge syg i et fremmed land, fordi man ikke gjorde sig de rette forberedelser. Sæt dig grundigt ind i, hvilke vaccinationer, der er påkrævet for at komme ind i landet, men også hvilke vaccinationer, der kan være gode at have i det pågældende område. Det er bedre at være på den sikre side.
Praktisk forebyggelse
Udover vaccinationer er der også en del forholdsregler man kan tage for at undgå smitte. Skal man for eksempel til et afrikansk land eller et sted i Asien kan der være stor risiko for malaria. Malaria giver høj feber og stort ubehag og bliver man ikke behandlet er sygdommen dødelig. Det er derfor en god ide at tage malariamedicin, men man kan desuden holde myggene på afstand ved for eksempel at have et imprægneret myggenet omkring sengen. Myggene stikker næsten udelukkende efter mørkets frembrud, og det er altså navnlig, når man sover, at man er i farezonen for at blive stukket af en malariamyg. Myggene kan dog ikke trænge igennem myggenettet og må søge videre efter andre ofre, mens du kan sove roligt og ustukket.